Projektansvarsforsikring

  

Projektansvarsforsikringer er ét af flere alternativer til den løbende ansvarsforsikring på enkeltsager med behov for højere dækning end på virksomhedens løbende forsikring. Forsikringen udmærker sig ved at alle rådgivere er sikret på samme police og at der dermed kun er et forsikringsselskab der skal tage stilling til ansvarsgrundlaget, uanset hvem der har handlet ansvarspådrageende. Yderligere er bygherre / projektet altid sikret at den fulde sum er til rådighed, både under projektering, udførelse og efter aflevering.

Tilbudsindhentning gennem Marsh McLennan Agency sikrer konkurrencen på anerkendte vilkår. Din virksomhed slipper dermed for at vælge mellem tre traditionelle ulemper:

  • selv at indhente priser fra flere selskaber på ofte usammenlignelige vilkår
  • selv at skulle vurdere om forsikringen lever op til bygherres krav i TR-aftalen
  • at binde sig til en mægler med tilhørende salær for arbejdet

Hvis du ikke ønsker at tage imod de fremsendte tilbud, kan du kvit og frit sige nej tak.

For at få et tilbud skal du udfylde og indsende et spørgeskema om opgaven sammen med rådgivekontrakter, projektmateriale og anden relevant beskrivelse. Herefter indhenter vi tilbud fra anerkendte selskaber og præsenterer det eller de bedste tilbud for din virksomhed. Modellen er eksklusiv for dig som medlem af Danske Arkitektvirksomheder.

Spørgeskemaet finder du her

Tillægsforsikring (excess) som alternativ

Projektansvarsforsikringer kan være omkostningstunge. Et alternativ er at tilkøbe ekstradækning til den løbende forsikring. Denne type dækning kaldes en excessforsikring, og den kommer på toppen af de sikrede rådgiveres løbende forsikringer.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en drøftelse af produktet og jeres muligheder.

Nedkøb af selvrisiko på projektansvarsforsikring

Er du underrådgiver og sikret på en projektansvarsforsikring med en høj selvrisiko, har du mulighed for at nedkøbe en del af selvrisikoen via den løbende DANSKE ARK-forsikring. Forudsætningen for at kunne købe denne dækning er, at det samlede TR-honorar ikke overstiger DKK 15 mio. og at din virksomheds honorar ikke overstiger 35% af TR-honoraret.

Læs mer

Arkitekt:
Projekt:
Foto: